NYT
Fra 1. januar 2026 deler vi vagten for akutte henvendelser med tre andre klinikker i byen i tidsrummet 14.00-16.00 mandag til torsdag og 13.00-16.00 fredag.
Hver fjerde uge vil I således opleve, at Lægerne ved Åen passer akutte patienter for fire lægehuse i de nævnte tidsrum, mens man i de tre andre uger skal rette henvendelse til den klinik, som har vagten i den pågældende uge, ved akut opstået sygdom i de nævnte tidsrum.
Vi deler vagten med Lægerne Doktorborg og Bredballe Lægehus, Lægehuset Gunhilds Plads og Lægehuset Vejle.
Klinikkens telefonsvarer oplyser nummeret på den vagthavende læge.
Lægerne ved Åen ligger placeret i Enghavecentret på Enghavevej 11, 1. sal, 7100 Vejle.
Klinikken kan kontaktes på telefonnummer 75 82 03 61.
Hovedindgangen findes i den sydvendte trappeomgang mod åen. Der er handicapindgang med elevator ved den vestvendte trappeomgang (ved bowlingcentret).
Vi tilbyder flere muligheder for konsultation:
- Fremmødekonsultation
- Åben konsultation for fornyelse af recepter på vanedannende medicin: Torsdage kl. 13.00-13.30
- Åben konsultation for blodprøver, injektioner og vaccinationer efter lægeaftale: Tirsdage 7.45-8.45 og onsdage 13.30-14.30
- E-konsultation via Min Læge-app’en eller via Selvbetjeningen her på hjemmesiden. Du kan skrive til os om korte problemstillinger, og du kan få svar på prøver. Der kan være op til fem hverdages svartid, hvorfor det ikke egner sig til akutte problemstillinger
- Medicinbestilling foregår via Min Læge-app’en eller via Selvbetjeningen
- Videokonsultation foregår via Min Læge-app’en og altid efter aftale.
Tidsbestilling kan foregå via Min Læge-app’en, via Selvbetjening eller ved telefonisk kontakt mellem kl. 9.00-12.00 alle hverdage.
Der kan bestilles en tid dagligt ved én behandler. Det er altså ikke muligt at have flere konsultationer samme dag.
Alle hverdage fra kl. 8.00-9.00 kan der rettes telefonisk henvendelse til klinikken vedrørende udelukkende akut opstået sygdom, herunder anmodning om sygebesøg. Hvis det vurderes nødvendigt, kan det aftales, at lægen ringer tilbage.
Fra kl. 9.00-12.00 kan sekretariatet kontaktes vedrørende tidsbestillinger og receptfornyelser. Receptfornyelser, som foretages i løbet af formiddagen, vil kunne afhentes efter kl. 12.00 på apoteket. Eftermiddagsfornyelser kan afhentes efter kl. 16.00 på apoteket. Hvis du bestiller medicin via hjemmesiden eller Min Læge-appen, gør vi opmærksom på, at vi har fem hverdage til at godkende bestillingen.
Hvis du skal have tid til udfyldelse af en attest, beder vi dig ringe til klinikken. På denne måde sikres, at den fornødne tid afsættes.
Sammenlægning af klinikker pr 01.01.2026
Michael Brinch Hansen, som vi deler lokaler med, ophører som praktiserende læge 31.12.2025.
Klinikken bliver sammenlagt med Lægerne ved Åen og bliver herefter til en klinik under navnet Lægerne ved Åen. Læge Jan Wen indtræder som medejer, og der ansættes desuden en speciallæge i Almen Medicin ved navn Jesper de Vos.
Lægerne ved Åen kommer herefter til at bestå af fire faste læger, Nina Kirkeby, Nivé Rømer, Jan Wen og Jesper de Vos, samt det nuværende personale fra Lægerne ved Åen og Michael Brinch Hansens klinik.
Klinikken fortsætter og fastholder nuværende lokaler.
For patienterne ved Lægerne ved Åen betyder det i fremtiden, at der vil være nye ansigter blandt personalet, men herudover ingen ændringer.
Nyheder august 2025
Vi byder velkommen til Wasmia, KBU-læge, i klinikken.
Den kliniske basisuddannelse (KBU) er første led i den lægelige videreuddannelse, som alle læger skal gennemføre for at opnå tilladelse til selvstændigt virke.
Man kan endnu ikke selv bestille tider ved Wasmia, da hun ikke ser alle problemstillinger endnu. Men giv os gerne et kald, så finder vi ud af om du kan få en tid ved hende.
Vi har også budt velkommen til en ny sygeplejerske, Jane. Hun har flere års erfaring fra almen praksis, og I vil møde hende både i konsultationsrummet og ved telefonen.
Nyheder november 2025
Dia Kjær startet som ny lægesekretær i klinikken. Dia har mange års erfaring fra både sygehus og almen praksis, og vi er meget glade for at byde hende velkommen. I vil primært møde Dia i telefonen og ved skranken. Tag godt imod hende.
Hold dig opdateret på nyheder i klinikken
-
Fælles tider i klinikken27. maj 2024/0 Comments
-
Afhængighedsskabende medicin9. februar 2024/
-
Covid-19 og influenzavaccination 202428. august 2023/
-
RS virus vaccine29. august 2024/
-
Vdr. jodtabletter og beredskabs meddelelse17. juni 2024/
-
Vdr. klausuleret tilskud til ozempic11. juni 2024/

Nina Kirkeby
Speciallæge i almen medicin
Klinikejer
Uddannet fra Aarhus Universitet 2014.
Medlem af: Lægeforeningen
Praktiserende Lægers Organisation
Dansk Selskab for Almen Medicin

Nivé Rømer
Speciallæge i almen medicin
Klinikejer
Uddannet fra Syddansk Universitet 2010.
Ph.d. 2017
Medlem af: Lægeforeningen
Praktiserende Lægers Organisation
Dansk Selskab for Almen Medicin

Jan Witting Wen
Speciallæge i almen medicin
Lægevikar
Jan er ansat siden den 5. marts 2025 og er at finde i klinikken onsdage og fredage.
Medlem af: Lægeforeningen
Praktiserende Lægers Organisation
Dansk Selskab for Almen Medicin

Dia
Sekretær
Ansat siden 2025
Dia har mange års erfaring fra både almen praksis og sygehus. I vil primært møde Dia i telefonen og ved skranken.

Irene
Sygeplejerske
Ansat siden 2024
Irene har flere års erfaring i almen praksis og vil i klinikken varetage selvstændige konsultationer, blandt andre: kontroller af blodtryk, diabetes, KOL, sårpleje, graviditetsundersøgelser m.fl.
Hun er desuden efteruddannet behandlersygeplejerske og har flere års erfaring fra skadestuen.

Pernille
Sygeplejerske
Ansat siden 2022
Til stede mandag, tirsdag og torsdag
Varetager blodprøver, lungefunktioner, vaccinationer og injektioner.
Sårpleje og selvstændige konsultationer bl.a. blodtrykskontroller og diabetes.

Camilla
Sygeplejerske
Ansat siden 2023
Til stede tirsdag og fredag.
Camilla har mange års erfaring i almen praksis. Hun varetager selvstændige konsultationer blandt andre: kontroller af blodtryk, diabetes, KOL, sårpleje, graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser m.fl.

Jane
Sygeplejerske
Ansat siden 2025
Jane har mange års erfaring i almen praksis og vil i klinikken varetage selvstændige konsultationer, blandt andre: kontroller af blodtryk, diabetes, KOL, sårpleje, graviditetsundersøgelser m.fl. I vil også møde Jane i telefonen og skranken.

Michelle
Praksisassistent
Ansat siden 2025
Til stede 1-2 gange i ugen.
Varetager forprøver, blodprøver, vaccinationer og injektioner.

Amalie
Praksisassistent
Ansat siden 2025
Til stede 1-2 gange i ugen.
Varetager forprøver, blodprøver, vaccinationer og injektioner.

Josefine
Praksisassistent
Ansat siden 2025
Til stede 1-2 gange i ugen.
Varetager forprøver, blodprøver, vaccinationer og injektioner.

