Klinikken har fået en Facebook-side til korte meddelelser: Lægerne ved Åen | Vejle | Facebook
Det er muligt at se ferie- og fraværsdage her: Ferie og fravær - Lægerne ved Åen
I disse perioder er muligheden for e-konsultationer inaktiveret.
NYT
Læge Michael Brinch Hansen, som vi har delt lokaler med, ophører som praktiserende læge 31.12.2025.
Klinikken bliver sammenlagt med Lægerne ved Åen og bliver herefter til en klinik under navnet Lægerne ved Åen. Læge Jan Wen indtræder som medejer, og der ansættes desuden en speciallæge i Almen Medicin ved navn Jesper de Vos.
Lægerne ved Åen kommer herefter til at bestå af fire faste læger, Nina Kirkeby, Nivé Rømer, Jan Wen og Jesper de Vos, samt det nuværende personale fra Lægerne ved Åen og Michael Brinch Hansens klinik.
Klinikken fortsætter og fastholder nuværende lokaler.
For patienterne ved Lægerne ved Åen betyder det i fremtiden, at der vil være nye ansigter blandt personalet, men herudover ingen ændringer.
Fra 1. januar 2026 deler vi vagten for akutte henvendelser med tre andre klinikker i byen i tidsrummet 14.00-16.00 mandag til torsdag og 13.00-16.00 fredag.
Hver fjerde uge vil I således opleve, at Lægerne ved Åen passer akutte patienter for fire lægehuse i de nævnte tidsrum, mens man i de tre andre uger skal rette henvendelse til den klinik, som har vagten i den pågældende uge, ved akut opstået sygdom i de nævnte tidsrum.
Vi deler vagten med Lægerne Doktorborg og Bredballe Lægehus, Lægehuset Gunhilds Plads og Lægehuset Vejle.
Klinikkens telefonsvarer oplyser nummeret på den vagthavende læge.
Lægerne ved Åen ligger placeret i Enghavecentret på Enghavevej 11, 1. sal, 7100 Vejle.
Klinikken kan kontaktes på telefonnummer 75 82 03 61.
Hovedindgangen findes i den sydvendte trappeomgang mod åen. Der er handicapindgang med elevator ved den vestvendte trappeomgang (ved bowlingcentret).
Vi tilbyder flere muligheder for konsultation:
- Fremmødekonsultation
- Åben konsultation for fornyelse af recepter på vanedannende medicin: Torsdage kl. 13.00-13.30
- Åben konsultation for blodprøver, injektioner og vaccinationer efter lægeaftale: Tirsdage 7.45-8.45
- E-konsultation via Min Læge-app'en eller via Selvbetjeningen her på hjemmesiden. Du kan skrive til os om korte problemstillinger, og du kan få svar på prøver. Der kan være op til fem hverdages svartid, hvorfor det ikke egner sig til akutte problemstillinger
- Medicinbestilling foregår via Min Læge-app'en eller via Selvbetjeningen
- Videokonsultation foregår via Min Læge-app'en og altid efter aftale.
Tidsbestilling kan foregå via Min Læge-app'en, via Selvbetjening eller ved telefonisk kontakt mellem kl. 9.00-12.00 alle hverdage.
Der kan bestilles en tid dagligt ved én behandler. Det er altså ikke muligt at have flere konsultationer samme dag.
Alle hverdage fra kl. 8.00-9.00 kan der rettes telefonisk henvendelse til klinikken vedrørende udelukkende akut opstået sygdom, herunder anmodning om sygebesøg. Hvis det vurderes nødvendigt, kan det aftales, at lægen ringer tilbage.
Fra kl. 9.00-12.00 kan sekretariatet kontaktes vedrørende tidsbestillinger og receptfornyelser. Receptfornyelser, som foretages i løbet af formiddagen, vil kunne afhentes efter kl. 12.00 på apoteket. Eftermiddagsfornyelser kan afhentes efter kl. 16.00 på apoteket. Hvis du bestiller medicin via hjemmesiden eller Min Læge-appen, gør vi opmærksom på, at vi har fem hverdage til at godkende bestillingen.
Hvis du skal have tid til udfyldelse af en attest, beder vi dig ringe til klinikken. På denne måde sikres, at den fornødne tid afsættes.